De fleste børn og voksne kender til, hvor svært det kan være at sidde stille og finde ro til at koncentrere sig. Det kan være i klasselokalet, til møder eller i pressede situationer. Men de færreste er klar over, at impulslegetøj som Tangles kan være med til at afhjælpe koncentrationsbesvær.

En tangle er en farverig ring, der består af en række forbundne og bøjelige led, som kan drejes, vendes og snurres i det uendelige. Netop denne flydende bevægelse gør, at man forbliver i et kontinuerligt flow, når man får en tangle i hænderne. Glidende bevægelser er beroligende og dæmper stresssymptomer, og skaber ro i krop og sind. Og så hjælper bevægelsen til at fokusere energien på det, man skal koncentrere sig om.

Tangle betyder egentlig at sammenfiltre eller knudre. Tanglen blev opfundet i 1981 af kunstner og opfinder Richard Zawitz, som var inspireret af princippet om uendelighed og flydende bevægelser. Man opdagede snart tanglens beroligende effekt og stressdæmpende egenskaber, og den fandt sin nuværende form. Tangles findes nu i flere varianter, med forskellige farver og teksturer.

Alle kan have gavn af det beroligende legetøj, men særligt mennesker med ADHD kan have stor glæde af en tangle. Udover dens stressdæmpende effekt, har man også opdaget en række andre fordele ved impulslegetøjet. Tanglen hjælper til at lette kommunikation mellem begge sider af hjernen. Bevægelsen stimulerer også frigivelsen af kemikalier i kroppen, der er vigtige for at lære, for eksempel dopamin.

Den kan være med til at dæmpe frustration og utilpassethed. Helt konkret forbereder tanglen hænderne til finmotoriske opgaver, som for eksempel skrivning. Tanglen hjælper også mod koncentrationsbesvær og fokuserer energien gennem den glidende og kontinuerlige bevægelse.

En anden stor fordel ved tanglen er, at den er stille og dermed ikke forstyrrer, i for eksempel en mødesituation eller i et klasseværelse. Den har af samme grund længe været et velkomment redskab i undervisningssituationer, og for børn og voksne med koncentrationsbesvær og ADHD.