Et lettere spøgfuldt udtryk lyder: “Ingen arme, ingen småkager,” hvilket kan omskrives til, at hvis du ikke kan række ud efter godterne, så får du heller ikke nogle af dem.

Men hvad med en forlængende arm? Her tænker vi ikke på lovens lange arm, men en forlængelse af din egen arm til at udføre den tjans, du står overfor. 

Meget nøgternt taler vi om, at hvis du for eksempel skal pudse vinduer, så er der ikke noget mere irriterende, end når man ikke lige kan nå det sidste hjørne af ruden eller hele den sidste rude fra det udgangspunkt, man befinder sig i. Det kan være på en stige opad husmuren derhjemme i privaten, eller via et hejseværk ned eller op fra en stor kontorbygning med mange vinduer i.

Mange virksomheder foretrækker et åbent kontorlandskab med meget lys, men den slags kræver også, at ruderne bliver pudset med jævne mellemrum, så de kan komme til gavn, og hvis du netop som vinduespudser står overfor at skulle klare sådan en stor opgave, så vil du gerne gøre arbejdet grundigt, omend så gnidningsfrit, for dig selv som muligt.

Et af virkemidlerne til at få gennemført en vinduespudseropgave lettest på kortest tid – men stadigvæk effektivt – er ved at benytte en teleskopstang.

Trods navnet er der ikke tale om en kikkert-stang til at se stjerner med, men en pudsestang, der kan forlænges efter behov, hvorfor de da netop også findes i flere varianter, der kan forlænges meget eller kun en smule. Det handler jo om at have det rette udstyr med sig på opgaven, så man hverken har for lang eller kort en stang med, så arbejdet netop ikke bliver bøvlet.

Vi anbefaler derfor, at du anskaffer dig forskellige teleskopstænger til de diverse opgaver, du kan blive kastet ud i at pudse.

En teleskopstang kan fås som vandførende stang, hvorfra vandet bliver ført igennem slangen og op til skrubbe-enden. Stængerne kan desuden erhverves som udført i enten glasfiber eller alufiber.