Du har helt sikkert hørt om det: epoxygulvet. Men er det så flot og praktisk som rygtet siger? Det kommer vi nærmere ind på i denne artikel, hvor vi vil kigge lidt på de mange fordele ved epoxy gulv – uanset om det bruges i erhvervsmæssig eller privat sammenhæng.

Høj rengøringsvenlighed

Med et epoxygulv får du et gulv, der er ualmindelig let at rengøre. Der er ingen fuger og dermed heller ingen steder, hvor skidtet kan samle sig. Gulvet suger ikke, så spildte produkter tørres let af, og gulvet er grundlæggende nemt at vaske.

Ekstrem slidstyrke

Epoxygulvet er det gulv på markedet, der har den højeste slidstyrke; højere end beton. Du kan altså køre på gulvet med store maskiner, trække stole ud og ind og lade ungerne lege med biler, klapvogne og andet sjovt, der skal køre hen over gulvet. Uden at frygte ridser, vel at mærke.

Intet vedligehold

Det nemme ved et epoxygulv er, at det ikke kræver vedligehold. Når det først er lagt, så ligger det i mange år. Og det holder sig flot, så længe du husker at rengøre efter foreskrifterne.

Mange farvemuligheder

Epoxygulvet giver rummet et råt look, og det passer perfekt til tidens industrielle stil. Du vælger selv, om det skal været sort, gråt, gult, rødt, blåt eller en hvilken som helst anden farve, for gulvet kan laves i et bredt spektrum af farver.

Til både private og erhverv

Et epoxygulv er egnet til mange forskellige situationer, og det er både private og erhverv, der kan have glæde af det.

I privaten gør gulvet sig godt i køkkenet, bryggerset og på badeværelset – altså steder hvor der normalt er klinker – men det kan i princippet bruges i alle rum.

I erhvervsmæssig sammenhæng egner gulvet sig godt til store lagerlokaler, butikker, kontorer og andre steder, hvor slidstyrke og rengøringsvenlighed prioriteres. Gulvet kan bruges i autoværksteder uden at frygte oliespild, og det kan bruges i store haller, hvor du ønsker et ensartet look. Kort sagt er der mange muligheder, og gulvet kan anvendes de fleste steder.