Vi ønsker alle sammen at leve et komfortabelt og sikkert liv. Men nogle gange tager vi chancer. For eksempel når vi skal have besøg, og vi lægger nøglen ud til vores gæster under urtekrukken eller dørmåtten. For det meste sker der ingenting – men vi ved alle sammen, at det ikke er det smarteste. Især ikke hvis man glemmer nøglen derude! Med nøglebokse løser du dette og mange andre problemer.

Har du låst dig selv ude? Og er den nærmeste ekstranøgle i lommen på en du kender, langt væk? Glem det! Du har muligheden for at have en ekstranøgle lige i nærheden af dit hjem, i en sikker nøgleboks. Boksen er sikret med en kodelås, så ingen uvedkommende kan komme til. Og kodelåsen kan skiftes regelmæssigt, så ingen kan nå at lure den.

En nøgleboks er en praktisk løsning til hjemmet, hvor der kommer mange gæster. Dine gæster behøver aldrig at stå ude i kulden og vente på at du kommer hjem – du kan lade dem låse sig selv ind, selv hvis du ikke er hjemme. Ligeledes kan du undgå bøvlet med at uddele ekstranøgler, når du skal have håndværkere på besøg. De kan benytte nøgleboksen så længe arbejdet står på, og derefter kan du skifte koden.

Øg sikkerheden og komforten for dig og dine kære

Nøgleboksen fås i forskellige varianter og størrelser. Enkelte har blot plads til en enkelt nøgle, og deres lille størrelse gør det nemt at placere dem meget diskret i nærheden af din hoveddør. Således skal du ikke være bekymret for at nøgleboksen ’frister’ uvedkommende gæster – du bestemmer nemlig selv, hvor godt du vil gemme den.

Mulighederne er uendelige, når du først har installeret en nøgleboks. Find den der passer dig allerede i dag!