Har du svært ved at følge med i en samtale, fordi du har problemer med at høre, hvad der bliver sagt? Dette kan føles, som et enormt handicap, fordi det i høj grad påvirker dit sociale liv. Så selvom det for nogle kan virke som et nederlag at acceptere, at man har behov for et høreapparat, er det i sidste ende en beslutning, som vil kunne øge både dit sociale liv og din livskvalitet i det hele taget. Herunder kan du læse mere om høreapparater generelt og få nogle tips, som både er brugbare for dig der har haft høreapparat i et stykke tid og dig, som er på vej til at anskaffe dig et.

Sådan fungerer et høreapparat

Et høreapparat består typisk af en mikrofon og en højtaler. Mikrofonen vender udad og opfanger således lydene omkring den person, der bærer apparatet. Derefter forstærkes lyden indeni apparatet og sendes ud af en lille højtaler, som vender ind imod øret. På den måde sendes lyden ind i øret med den samme lydstyrke, som hvis øret havde fungeret normalt.

Tre tips til dit høreapparat

  1. De fleste høreapparater bruger batterier og her anbefales det at købe dem, der er produceret specielt til netop det mærke du bruger. Bruger du eksempelvis et høreapparat fra det populære mærke Oticon, anbefales det ligeledes, at du anvender Oticon batterier til apparatet.
  2. Det er utroligt vigtigt, at du sørger for at vedligeholde og rengøre dit høreapparat. Et høreapparat, som ikke bliver rengjort, kan skabe grobund for bakterier og i værste fald resultere i infektioner i øret. Køb derfor et rensesæt til dit høreapparat, bestående af forskelligt renseudstyr og rensemiddel. Det anbefales ligeledes at købe en tørreboks, som ved hjælp af ultraviolet lys, hæmmer væksten af fugt og bakterier i apparatet.
  3. Sidste tip herfra er at købe en mikrofonfilter, som du kan indsætte i apparatet. Denne sørger for at høreapparatet ikke bliver tilstoppet, samtidig med at den optimerer lydkvaliteten. Dermed undgår du den rungende lyd, som der kan opstå, når lyd sendes ud af en højtaler, idet filteret forbedrer akustikken og giver lyden en mere naturlig klang.

Forhåbentligt er du nu blevet klogere på høreapparater, hvordan de fungerer og hvordan du passer på både apparatet, og dig selv. Kontakt eventuelt din læge eller hørespecialist for yderligere råd og vejledning omkring, hvordan du kan forbedre din livskvalitet med et høreapparat.