Vil du gerne i gang med at male smukke malerier? Eller står du og mangler nye farver til dit næste projekt? Så kan du prøve at give dig i kast med oliemaling. Det er en meget populær maleform, og det kan sagtens anvendes af både den erfarne eller uerfarne maler.

Oliemaleri kort

Det kendetegnende ved oliemaleri er, at man maler billederne med olie som bindemiddel. Typisk bruges valnødolie, valmueolie og linolie. Netop olien giver en masse fordele. Særligt i forhold til gulning af maleriet, farvemætning og tørringstid. Derudover kan man koge olien sammen med harpiks. Det skaber en lak, så billedet holder længere og giver en helt særlig glans.

Det er en meget gammel kunstform, der blev brugt meget fra år 500 af kinesiske og indiske malere i den vestlige del af det nuværende Afghanistan. Men det opnåede først ordentlig popularitet omkring 1500-tallet, da mange europiske kunstnere tog maleformen til sig.

Hvad skal du bruge?

Er du uerfaren og gerne vil i gang med at bruge oliemaling, er der et par væsentlige ting, du skal have.

  • Maling
  • Lærred
  • Pensler
  • Staffeli
  • Palet
  • Små malerskåle til farven, og til at blander farverne i
  • Mineralsk terpentin eller penselrens til at rense penslerne
  • Eventuelt malersvampe

Mange steder kan du købe sæt med de mest almindelige nuancer, der ofte er fyldestgørende for en debutant. Det samme gælder for pensler. De variere i størrelse og form, hvorfor du nok bliver nødt til at eksperimentere lidt og prøve dig frem.

Fordele ved oliemaling

  • Længere tørretid, så du har bedre tid til at arbejde og lave justeringer
  • Oliemaling har mange forskellige nuancer
  • Ingen mærkbar forandring i farven efter tørring, så du kan male videre senere med den samme farve, uden man kan se forskel