Markiser egner sig både til terrassen, til butikken og til restauranten. Men hvilken type markise du skal købe, afhænger af formålet med den. Vi har lavet en lille oversigt over mulighederne – forhåbentlig kan du bruge den som inspiration, når du går på jagt efter den rette markise.

Grundlæggende kan markiser inddeles i 6 kategorier: terrassemarkiser, pergolamarkiser, restaurantmarkiser, vinduesmarkiser, dobbeltmarkiser og fritstående markiser.

Lad os tage et kort kig på dem alle.

Terrassemarkise er en markise i en lukket kassette, der giver god beskyttelse til de forskellige dele, når markisen ikke er i brug. Det giver en lang levetid. Der er fri passage under markisen, og derfor er det en velegnet løsning til private terrasser – dog skal du være opmærksom på, at der er begrænsinger ift. dybden af markisen.

Pergolamarkise er en markise, der kan bruges til at dække større areal, da den har ben i siderne og derfor kan bruges til dybe terrasser eller områder. Enkelte pergolamarkiser er så robuste, at de kan tåle stormvejr.

Restaurantmarkise er en markise, der er særligt velegnet til at dække store områder i al slags vejr. Samtidig er de indrettet, så du nemt kan supplere med varmelamper, støtteben, glasvægge og alt hvad du ellers måtte have brug for.

Vinduesmarkise er – som navnet antyder – en markise, der giver en effektiv solafskærmning af vinduet uden at skærme for udsynet. De fås i mange forskellige størrelser og kan bruges af både private og erhverv.

Dobbeltmarkise er en fritstående markise, der ofte bruges i særlige situationer med udendørsservering. Markisen er fritstående og slår dugen ud til to sider, så den dækker et forholdsvis stort areal, hvor som helst, der er behov for det.

Fritstående markise er din mulighed for at skabe et unikt uderum med en markise, der står stabilt på din yndlingsplads i haven – også selvom der ikke er en væg at fæstne markisen på.